Fjernvarme eller varmepumpe?


Energipriserne er steget voldsomt og alle uden fjernvarme eller varmepumpe ser sig omkring efter en billigere måde at opvarme boligen på.

Men hvad er billigst? Og hvad bør du være særligt opmærksom på?

Kan vi få fjernvarme?

Der er i øjeblikket ved at blive udarbejdet et fælles Danmarkskort over fjernvarmemulighederne, så man nemt kan få overblik over om det allerede er muligt at få boligen tilsluttet eller om det bliver en mulighed indenfor nærmeste fremtid.

Kan boligen tilkobles fjernvarme vil det nærmest altid være billigste løsning.

Selve udgiften til installation vil være langt lavere end ved etablering af varmepumpeanlæg.

Fjernvarmetilkobling koster typisk 35.000, hvor varmepumpen nemt kommer op på mindst 70.000.

Klik dig ind på nærmeste fjernvarmekraftværk og se på deres dækningskort.


Vi kan ikke få fjernvarme

Billigst efter fjernvarme kommer i dag er Jordvarmeanlæg, det koster lidt mere i etablering end en luft til vand varmepumpe og det vil kræve opgravning af ca. 400 kVm have / jord tæt på boligen.

Jordvarmen yder en anelse bedre end en luft til vand varmepumpe og laver ingen støj, men luft til vand varmepumpe-anlægget er en hel del billigere i etablering og yder næsten det samme.

Her bør du bemærke STØJ

Luft til vand varmepumpen enhed udenfor har en blæser, og den drøner ret heftigt af sted, når der er tryk på f.eks. om vinteren.

De kan nemt genere naboerne, så hvis I bor tæt op ad naboen overvej da Jordvarme, eller en støjafskærmning / lyddæmper til udeenheden.

Hvad koster en varmepumpe?

Det afhænger helt af hvor stort et behov I har i boligen og hvilket mærke I vælger.

En 10 kW varmepumpe som dækker de fleste boligers behov + montering ligger på mellem 70.000 inkl. montering til 130.000 alt efter hvilket brand du vælger og naturligvis hvilken leverandør.

Der er meget store udsving i priserne online og det er også der du finder de bedste tilbud.

Så begynd gerne med at besøg en guide til varmepumper og læs hvordan du finder den korrekte kW størrelse til boligen og gå derefter på jagt efter det bedste tilbud.